Food pairing

Vi ønsker at berige dansk gastronomi med øloplevelser, der handler om andet end et fravalg af vin, men et tilvalg af øl og gerne sameksisterende med vin, cider, saft, kombucha samt hvad der ellers løbende dukker op til at akkompagnere mad.

VILD-serien fra det svenske Brekeriet er et eksempel på øl, der inviterer til food pairing.

Mange af øllene i vores sortiment egner sig rigtigt godt til at blive sat sammen med mad og på den måde bidrage til en endnu bedre madoplevelse. En syrlig øl er for nogle en uventet oplevelse, hvis forventningen er øl, som vi kender det med maltfylde samt smag, duft og bitterhed fra humle. Sættes lyst syrligt øl sammen med de retter, vi normalt vil servere hvidvin til, er oplevelsen en helt anden. Mange syrlige øl bidrager med en stor kompleksitet på samme måde som vin.

Et eksempel fra Holland

De forskellige bryggerier arbejder somme tider også selv med at komponere retter, der komplementerer deres bryg – eller brygger øl, der komplementerer maden; det er en ‘smagssag’ hvordan man vender forholdet mellem øl og mad. Det hollandske bryggeri Nevel har, i samarbejde med en kok, udarbejdet hele menuer til nogle af deres øl. Se et eksempel på en vegetarisk menu til deres øl Meander (årets bedste syrlige øl 2021 i Holland) herunder:

Meander har et blødt smagsfuldt bid af rabarber, der blander sig godt med de røde, frugtige noter fra solbærblade. Meander er en vinøs, elegant øl, som byder på et væld af indtryk. Øllet er lagret på egefade i 16 måneder.

Hvad skal du spise til Meander? Nevel foreslår en menu af crostini med pærer, bøffelmozzarella, citron og basilikum, vietnamesiske forårsruller med ærter, miso og mynte samt hvid chokoladeganache med jordbær. Nevel foreslår hvid gedeost.

Nevel Meander smagshjul

Er du til sushi?

På de fleste sushirestauranter kan du nyde maden med en øl af pilsner-typen, i nogle tilfælde brygget på ris. Der er ingen tvivl om, at denne type øl passer godt til madens lette karakter og fine smagsnuancer – men vi foreslår at løfte oplevelsen til nye højder med den japansk inspirerede Tokyo Lemonade fra det ungarske bryggeri Mad Scientist. Tokyo Lemonade (4,2%) er en nyfortolkning af den belgiske wit-stilart, tilsat japansk yuzofrugt, der giver den runde, fyldige wit kant og en frisk syre, som spiller perfekt sammen med det japanske køkken uden at dominere. Har du mod på at tilbyde dine gæster en ekstra oplevelse?

Et godt makkerpar: Sushi + Tokyo Lemonade

Vil du i gang med foodpairing?

Ring eller skriv til os, så vi sammen kan se nærmere på, hvordan vores store udvalg af øl i forskellige stilarter kan berige de måltider, du serverer for dine gæster – i restauranten, på cafeen og til dine selskaber.