Outer Range blev grundlagt i Colorado Rockies i USA med udgangspunkt i en idé om, at deres øl skal transportere os til de samme barske og majestætiske bjergtoppe, som omgiver bryggeriet og inspirerer bryggerne hver dag.
Logistik og lange transporttider var med til at drive beslutningen om (i 2023) også at starte et bryggeri i de franske alper, i omgivelser, som ligner Colorado Rockies. De to bryggerier er skabt for at hjælpe os til at flygte fra hverdagens stress og jag, give os fornemmelsen af at være tæt på naturen gennem produkter som skaber specielle øjeblikke – og filosofien er, at disse øjeblikke forstærkes, når det, der hældes i vores glas, er omhyggeligt produceret og finder sin inspiration i selve bjergene.
Outer Range bruger udelukkende håndplukket humle, malt af højeste kvalitet og gær, der skaber komplekse smagsvarianter, og vi er helt enige i, at kvaliteten af øllet står mål med bryggeriernes imponerende omgivelser!