Vi afholder velsmagende, oplysende og udfordrende ølsmagninger, som vi tilpasser jeres ønsker. Vores portefølje af bryggerier i ind- og udland spænder ekstremt bredt, så vi er altid sikre på at kunne designe smagningen, så den opfylder formålet.
Vi har efterhånden, gennem de seneste 15 år, afholdt smagninger i mange forskellige sammenhænge: I butikker, til personalearrangementer hos større og mindre firmaer, til events, på øl-festivaler, for håndbryggere, foreninger og klubber. Undervejs i smagningen får I indsigt i både bryggerierne, øllets historie og stilarter – og vi udfordrer jer med en quiz, hvis I ønsker det.
Praktiske oplysninger
- Vores ølsmagninger omfatter typisk 8 øl
- Smagningen varer 2-3 timer
- Pris per deltager: mellem 250 og 400 kr (ekskl. moms), alt afhængigt af ønsker til for eksempel tema
- Vi afholder smagningen i dine lokaler, med mindre andet aftales
- Minimum deltagerantal: 25
I forbindelse med smagningen tilbyder vi køb af de øl, som vi har smagt på. Hvis I ønsker det, medbringer vi også yderligere produkter fra vores sortiment og sørger for at sammensætte en række gode tilbud til jer.
Vi afholder smagninger over hele landet, men opkræver et kørselsgebyr for smagninger, der foregår mere end 75 km fra vores lager ved Søften, Aarhus.
Ring (4294-4349) eller skriv til os og lad os tage en snak om, hvordan vi giver jer en unik øloplevelse.
Skål fra Niels og Nana