White Dog

White Dog Brewery er et kontraktbryggeri fra Dordrecht, Holland, grundlagt af Ricky Maertzendorff, som altid har haft en passion for brygning og gæring. Derfor var det et naturligt valg for ham at opskalere sin hobby i 2018.

White Dog startede med at blive kendt for at brygge hardcore humleøl med stor smag. De seneste par år har White Dog imponeret yderligere med utroligt lækre smoothie sours, sprængfyldt med frugt, kage og skøn velsmag. Det er ikke for sjov, at en af serierne hedder ”Will it Float?” – øllen er så tyktflydende, at en teske kan flyde ovenpå den i glasset!

White Dog Brewery har fået en enorm følgerskare blandt øl-kendere og opnår høje ratings på Untappd, hvilket gør bryggeriet til et af de højest ratede bryggerier i Holland.